Jeg er anerkendt og prisvindende kulturformidler, radio- og podcastvært med speciale i at gøre komplekse emner levende og tilgængelige for brede målgrupper. Uddannet cand.comm. i kommunikation og medievidenskab og arbejder i krydsfeltet mellem formidling, videnskab, lyd og kulturhistorie.
Jeg står blandt andet bag produktioner som Bibelen Leth fortalt (DR), Mythos (Saga), Tintin Podcast og En kold fortælling (Radio 4), undervist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og medstifter af forskningsprojektet Open Media Lab ved Roskilde Universitet, som arbejder med at styrke formidlingen af forskning og videnskab.
Mit arbejde handler om at skabe fortællinger, der både er underholdende, nærværende og vidende. Jeg interesserer mig især for historie, videnskab, kultur og idéer – og hvordan det formidles så man engagerer moderne lyttere.
Jeg arbejder med hele processen fra idéudvikling til færdig produktion:
Jeg lever af at stille spørgsmål – og noget af det bedste, jeg ved, er, når et svar gør mig klogere på noget, jeg troede, jeg havde forstået.
Med programmer som Bibelen Leth fortalt og Mythos har jeg stor erfaring med at få samtaler til at leve og gøre store og svære emner til at forstå. Den erfaring tager jeg med på scenen, når jeg interviewer forfattere, forskere og andre med noget på hjerte.
Mine særlige interessefelter er historie, litteratur, myter, religion, Grønland og tegneserier. Jeg er glad for mennesker, der ved mere end mig – og for at hjælpe deres viden ud til et publikum.
Har du en samtale eller debat, du gerne vil have mig til at styre?
med Sophus Helle
Hvad er en myte – og hvorfor bliver de ved med at forme vores verden, selv tusindvis af år efter, de blev skrevet? I dette foredrag tager makkerparret bag den populære podcast Mythos Sophus Helle og Lauge Hendriksen publikum med ind i myternes univers.
Samtalen bevæger sig fra oldtidens Babylon gennem græske guder til det moderne Danmark – og viser, hvordan myter ikke bare er gamle historier, men aktive kraftfelter i vores måde at forstå os selv, politik, kærlighed og magt.
Foredraget kombinerer levende fortælling, humor og skarpe kulturhistoriske nedslag. Publikum får både indsigt og konkrete redskaber til at aflæse de myter, der stadig styrer vores samtid – ofte uden at vi opdager det.
Et foredrag for alle, der vil forstå, hvorfor gamle historier stadig er noget af det mest modern, vi har.
På få år er podcasten gået fra nichemedie til global kulturkraft. Men hvordan skete det
egentlig?
I dette foredrag fortæller Lauge Hendriksen historien om podcastmediets udvikling – fra de første eksperimenter i internettets undergrund til i dag, hvor podcast former politik, kultur og offentlig debat på linje med traditionelle medier, og havde stor indflydelse ved det amerikanske præsidentvalg, verdens mest magtfulde post, da Donald Trump genvandt magten i 2024.
Med afsæt i egne produktioner og erfaringer fra den danske og internationale podcastscene giver foredraget historien om mediet, der med intimiteten, fordybelsen og den direkte forbindelse mellem fortæller og lytter, udviklede sig til på få år, at blive et af de mest magtfulde medier i verden. (Samtidig stiller foredraget skarpt på fremtiden: Hvad sker der, når alle kan udgive – og hvem vinder kampen om opmærksomheden?)
Et oplagt foredrag til mediehuse, kulturinstitutioner, uddannelser og virksomheder.
med Mads Strandberg
Tintin er ikke bare en klassisk tegneseriefigur. Han er et spejl af det 20. århundredes politiske, kulturelle og ideologiske strømninger.
I dette foredrag dykker Tintin ekspertene Lauge Hendriksen og Mads Strandberg ned i Hergés univers og viser, hvordan Tintin-albummene afspejler kolonialisme, kold krig, teknologisk optimisme og Europas selvforståelse gennem mere end 50 år.
Foredraget kombinerer visuelle nedslag, analyser og fortællinger, der gør Tintin til meget
mere end nostalgi – nemlig en nøgle til at forstå Europas moderne historie.
Der tilbydes også et selvstændigt Tintin-foredrag, hvor universet foldes endnu mere ud med
fokus på figurerne, albummene og de historiske kontekster.
Et foredrag til både fans, kulturhistorisk interesserede og alle, der vil se en elsket klassiker
med nye øjne.